tirsdag den 11. juni 2013

Brownie med et twist


Til 10+ pers. ca.



Ingredienser:

185 gram sukker
100 gram smeltet smør (eller flydende becel)
50 gram mel
2 æg
2 tsk. vaniljesukker
1 knivspids  bagepulver (gå efter din fornemmelse)
2 spsk. kakao

Frosne hindbær
Marcipan (ca. 50 gram)
Flormelis

Sådan gør du:

Æg og sukker piskes sammen til det skummer. Derefter sigter du vaniljesukker, mel, bagepulver og kakao sammen i en skål og hælder det op i æggeblandingen. Det smeltede (og afkølede) smør eller flydende becel tilsættes og det røres godt sammen.


Nu kommer twisten:
Jeg havde marcipan og hindbær tilovers fra Frugttærte m. marcipanbund og friske jordbær og brugte omkring halvdelen af min rest-klump (marcipan) til denne kage.


Blandingen hældes i en given form (jeg brugte en rugbrødsform med bagepapir i).

Derefter tog jeg de resterende frosne hindbær og prikkede ned i dejen og kom en lille klat smør på hvert bær.

Bages ved 165 grader C i 45-55 min. (tjek efter 40 min. husk at stikke i den, for at tjekke om den er gennembagt - hindbærene vil gøre den lidt "blødende", men det er kun lækkert!)

Da kagen var bagt og afkølet lavede jeg glasur med flormelis og kogende vand.
Til slut sigtede jeg formelis hen over den størknede galsur.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar