tirsdag den 11. juni 2013

Lime cheesecake m. chokoladebund



Til 8-10 pers.


Jeg er virkelig vild med Nigella Lawson - hun laver noget fantastisk mad og denne opskrift har jeg fra én af hendes udsendelser.


Ingredienser:

750 gram Philadelphia naturel

200 gram chokolade småkager med chokoladechips i
200 gram sukker
75 gram smør
4 store æg (jeg brugte 5 M/L æg)
2 æggeblommer (jeg købte past.)
Juice fra 4 lime (jeg købte 5, for at dekorere med den sidste)

Sådan gør du:


Kagen skal bages i et vandbad og for at vandet ikke trænger ind i springformen (min målte 24 cm), starter du med at lægge sølvpapir over bunden og sætter derefter ringen på plads om bunden og folder sølvpapiret op omkring. Der skal så yderligere et lag sølvpapir rundt om hele springformen - sørg for at det dækker så godt til som muligt.


Dernæst knuser du småkagerne og bearbejder dem (jeg brugte en stavblender) til de er knust fine og så tilsættes smørret og de knuses videre til massen er "fast".

Massen hældes ud i bunden af springformen og fordeles rundt, så jævnt så muligt (jeg brugte hænderne til dette). Formen sættes så i køleskabet.

Kom osten i et stor skål og miks det indtil det er mere flydende og cremet - så tilsættes sukkeret, æggene og æggeblommerne og der mikses igen. Til slut kommes saften fra 4 lime i og der mikses sammen en sidste gang - smag evt. bagefter, hvis det er for surt, tilføjer du bare lidt sukker.


Sæt så noget vand over i en elkedel eller lignende.


Tag formen ud og hæld ostemassen ud i den. 


Find et fad eller en større springform (hvis der bruges en større springform, skal du huske at gøre det samme med sølvpapiret!) - springformen med kagen i sættes  ned i fadet/formen og det kogende vand hældes i, indtil det dækker ca. halvvejs op ad formen. 


Forsigtigt går du over til ovnen og sætter fadet/springformen med kagen ind.


Bages ved 180 grader C i 60 min. (men tjek til kagen efter 50 min.)









Ingen kommentarer:

Send en kommentar