fredag den 18. oktober 2013

Flødeboller



15-20 stk. ca.


Ingredienser:

Skummet
250 g sukker
1,5 dl vand
75 g glukose
0,5 vaniljestang
100 g past. æggehvider
1 spsk sukker
450 g chokolade


Bunde
1 pk marcipan
eller
mariekiks

Sådan gør du:

Marcipan skæres i skiver, tykkelsen afhænger af, hvad man har lyst til! og formes til runde bunde. De skal bages i ovnen i 3-4 min. ved 180 grader. (de skal blive let gyldne i kanten og de bages videre senere).

Hvis du bruger mariekiks eller andre kiks, skal disse ikke tilberedes inden.

Glukose, vand, sukker og den halve vaniljestand (uden vaniljekorn) kommes i en gryde og koges op til 116 grader. Hviderne og den ene spsk sukker piskes sammen til det er stift (skålen vendes med bunden i vejret for at tjekke) og den varme sukkermasse piskes sammen med hviderne i 15 min. (gerne mere, indtil massen er stiv og tyk).

Flødebolleskummet kommes i en plastikpose eller sprøjtepose og sprøjtes ud på bundene.

Flødebollerne kommes i ovnen i 5 min. ved 150 grader. Dette hjælper skummet til at sætte sig.

Flødebollerne sættes nu til afkøling i laaaang tid, indtil de er helt og adeles kolde!

Chokoladen smeltes over vandbad og nu kommer den svære del. Jeg havde STORE problemer med at overtrække flødebollerne, men det kan lade sig gøre, hvis man har nok chokolade. Jeg lavede dobbelt portion og endte nok med at bruge mere end det dobbelte chokolade.

Jeg tog en flødeboller og lagde skålen med chokolade på skrå og så vendte/drejede jeg flødebollen rundt i chokoladen - nogle gange lykkedes det og andre gange kiksede det.

Flødebollerne kan pyntes, hvis man ønsker, mens chokoladen stadig et varm.

Derefter sættes flødebollerne nu igen på køl indtil chokoladen har sat sig og er størknet.

Velbekomme!













Ingen kommentarer:

Send en kommentar