onsdag den 12. februar 2014

Fastelavsboller!

Til fastelavn hører fastelavboller - så hvis du mangler en god opskrift kan jeg varmt anbefale denne!


Claus Meyers opskrift på lækre fyldte fastelavnsboller!

Til 12stk:

Start med at lave kagecremen til den skal du bruge:

Denne opskrift giver cirka 800gra kagecreme og til de 12 boller skal du bruge 200gram, men men, da jeg lavede 6stk lavede jeg halv portion, og fik altså 400 gram kagecreme hvilket faktisk var passende, men ihvertfald til 800 gram kagecreme skal du bruge:

½ vaniljestang
5dl sødmælk
6 æggeblommer
150 gram sukker
40 gram majsstivelse

Start med at piske æggeblommer og sukker, helt hvidt! kom herefter majsstivelse i men uden at røre det sammen.
Herefter skal du flække vaniljestangen og skrabe kornene ud og røre det sammen med mælken i en gryde, varm mælken op til den koger og bland så den kogende mælk sammen med blandingen mens der piskes stille og roligt..
Kom nu cremen tilbage i gryden og lad den koge op i ca. 1min mens du pisker alt vad du kan - den må ikke brænde på! Tag cremen af og fortsæt med at piske indtil du får en ensartet masse. læg husholdnings film over og sæt den i køleskabet til den skal bruges.

Nu skal du have lavet dej og marcipanremonce

Dej:
300 gram smør
500 gram mel
1 tsk stødt kardemomme
1 spsk lys rørsukker
2½ dl mælk
40 gram gær
2 mellemstore æg


Smuldre smørret ned i melen og tilsæt herefter kardemomme og sukker. Lun mælken og rør gæren ud i. Bland mælken i dejen sammen med æg og lad dejen hæve på køkkenbordet i en halv time.

Marcipanremonce:
100 gram marcipan
60 gram sukker
100 gram blødt smør

Bland marcipan, sukker og smør sammen og rør indtil den netop lige hænger sammen - hvis man røre for meget skiller den! Stil det til side.

Rul nu dejen ud i et rektangel på 45x30 cm og skær 12 firkanter.
Læg en skefuld kagecreme og en skefuld marcipanremonce på hvert dejstykke læg evt. et lille stykke mørk chokolade i midten.
Fold hjørnerne ind til midten og løft nu stykket op i hånden og form den til en bolle. Læg bollen med samlingerne nedad på et stykke bagepapir.
Bag dem ved 200 grader i 15-20min indtil de er gyldne.

Lad dem så køle af i 10min og smelt nu 100 gram god mørk chokolade. Pynt bollerne med den smeltede chokolade og så værsgo nam nam!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar